RYTME GRAN PRIX

Antal spillere: to eller flere hold med hver fire-fem spillere og en leder.
Der skal bruges: to stykker træ til at slå rytme med (f.ex. et kosteskaft skåret i stykker). 36 mønter.
Før spillet begyndes: spillerne synger alle sammen circa ti sange eller brudstykker af melodier, de alle kender, imens slår lederen rytme med de to stokke.
Bagefter stiller de to hold op i en lang række i den ene ende af spillebanen. Lederen går med de to stykker træ cirka tyve skridt fra holdene, lægger de 36 mønter på jorden, sådan at de danner en firkant med 6 mønter i hver side.
Regler: lederen slår rytmen af en af de ti sange, der før blev sunget. Den første spiller i hvert hold skal prøve at huske hvilken sang, det drejer sig om, eventuelt med hjælp af sit hold, så løber han hen til lederen og siger titlen. Den, der kommer først, tager to mønter og giver lederen dem, der til gengæld giver to punkter. Den, der kommer som nummer to og gætter titlen, tager en mønt og får et punkt. Den eller dem, der ikke gætter titlen, får i stedet et straffepoint. Når den første sangs punkter og straffepointer er tildelt, fortsættes legen med en anden sang og en anden spiller fra holdene. Spillet går videre, og den, der er så heldig at tage den allersidste mønt i en række (ligegyldigt om det er den lodrette eller vandrette række), får for den mønt to punkter i stedet for et. Spillet slutter, når der er spillet “rytme” ti gange (man kan godt gentage den samme sang to gange, for at gøre det sværere for spillerne).
Vinderholdet er det, der har flest punkter.